Forvent længere levering (op til 7 dage før afsendelse) ved bestillinger i perioden 20/7-25/7-2026)

Håndlavede designs med naturen i sinde

Jeg er en kvindelig hobbyentusiast og trænørd, som elsker samspillet og kreativiteten mellem sind, hænder og materialer. Jeg designer, udvikler og skaber håndlavede produkter i træ i mit lille værksted, hvor jeg fokuserer på genbrug af materialer og unikke produkter. 

Jeg er uddannet tømrer og har arbejdet med træ i mange år og i forskellige sammenhænge. Min forkærlighed for træ, hvordan det slår sig og hvordan det er at arbejde med, startede under min tømrer-uddannelse. Men jeg er fortsat nysgerrig, beundret og inspireret af træ og arbejdet med træ. 

Et kvindeligt værksted

Et kvindeligt kreativt værksted, hvor udvikling og produktion af nye og eksisterende produkter finder sted. For mig er det er frirum, hvor jeg finder ro, fordybelse og inspiration. Når jeg træder ind igennem døren flyder min kreativitet, og jeg kan næsten ikke slippe det igen.

Jeg udvikler og afprøver nye designs og teknikker konstant, og jeg elsker at lære nyt. Står du med et specifikt ønske inden for et eller flere produkter i træ, så tag endelig kontakt og vi kan tale om hvilke muligheder, der findes. Jeg glæder mig til at høre fra dig, og til at vi sammen kan skabe noget helt særligt!

Galleri Boeriis | Terndrupvej 23, 9510 Arden | +45 21454971 | CVR 31967120
WordPress Cookie-meddelelse fra Real Cookie Banner